Transportløb

15 maj

Til dagligt har jeg jo min cykel, når den altså ikke lige er blevet stjålet. Når man er vant til at have sin cykel stående, så bliver man en smule begrænset – især fordi jeg haaaader at køre i bus. I morges løb jeg på arbejde i stedet for at tage bussen. Jeg løb samtidig også hjem igen, og da jeg samtidig havde et par ærinder på vej hjem, så er det alt i alt blevet til 12 km løb i dag.

Det er simpelthen så smart med transportløb – hvis man er velsignet med bad på ens arbejdsplads. Jeg sparer endda nogle minutter på at komme til og fra arbejde ved at løb. Derudover er det jo gratis træning og jeg har klaret dagens træning til og fra arbejde.

Jeg har pt. kig på denne cykel.

About these ads

Lidt om alt

12 maj

Jeg ved godt jeg har været sløset med bloggen den sidste uges tid. Travlhed på arbejdet, og helligdage har vist være grunden. Nu lover jeg at tage revanche, for der er sket mange ting og sager siden sidst. Jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte, så jeg har lave en lille emne inddeling, og så kan du jo selv vurdere om du gider at læse det hele :o)

Ting dette blogindlæg vil omhandle:
- Hvor er min cykel?
- Ny cykel – hvilken en?
- Ny distancerekord på cykel!
- Er DHL blevet til Postdanmark?
- Har kroppen glemt hvordan man svømmer?
- Hvornår starter Open Water sæsonen?
- Haderslev Triatlon om 14 dage!

Hvor er min cykel?
Min transportcykel (heldigvis) er blevet stjålet fra matriklen i løbet af fredag dag. Hvis nogen har set en ramponeret lille Von Backhaus cykel somewhere – med ødelagt saddel, rusten og for lang kæde og uden luft i dækkene – så er det min. Jeg har dog aldrig været superglad for den, så jeg græder ikke over tabet. Det mest ærgerlige er at jeg nu skal tage bussen på arbejde i morgen. Det kommer til at tage en krig!

Ny cykel – hvilken en?
Det bringer mig videre til næste punkt på dagsordnen. Hvilken cykel skal jeg have i stedet? Skal det være en erstatning for den gamle (bare lidt mere fiks) eller skal det være en MTB? Jeg går og leger lidt med tanken om at skulle i skoven og forsøge mig med nogle tracks, og det duer en alm. transportcykel jo altså ikke til. Derfor kunne jeg slå to fluer med ét smæk hvis jeg købte en MTB med det samme.  Med et par aftagelige skærme vil den også kunne bruges til dagligt.

Er DHL blevet til Postdanmark?
Apropos nyt grej, så har jeg bestilt en ny forbremse til min tricykel. Efter flere opkald og mailen frem og tilbage med diverse cykelmekanikere har jeg fået besked om at min bremse ikke kan repareres, og der skal en ny til. Jeg fandt en fuldgod erstatning hos Bike Discount i Tyskland, og bad i tirsdags om at få den sendt afsted med DHL(de leverer nemlig også om lørdagen). Ak og ve… Siden fredag har pakken med min bremse ikke rykket sig en meter. Status er stadig: “Die Sendung ist im Zielland eingetroffen”.  Super! Hvad med så at få den ud til kunden?? Jeg mangler en bremse!

Ny distancerekord på cykel!
Den manglende forbremse har ikke forhindret mig i at cykle i weekenden. JA! Jeg ved godt man ikke skal cykle på en cykel der ikke er 100% i orden, men vejret var simpelthen for godt til at lade være, og jeg kørte ikke i en gruppe. Det blev til 103 km i går, og 57 km i dag, så det er absolut godkendt. Faktisk er det mere end godkendt hvis man går ind og kigger på min gennemsnitsfart. I dag lå jeg på Strandvejen med 29,8 km/t i snit over nogle kilometer, men nåede endda op på 39,7 km/t da en omfangsrig herre på hans friværdi-racer skulle “chickes” med maner. Det var alt for fedt, og det giver virkelig troen på at formen er på rette vej – ISÆR fordi jeg jo havde 103 km i benene fra i lørdags.

Har kroppen glemt hvordan man svømmer?
Heldigvis ikke kan jeg konstatere. Var i fredags i Bellahøj, og der fik jeg svømmet hele 2.000 meter. Længste svømning siden Abu Dhabi. Jeg har ikke været svømmehallens flittigste kunde de sidste måneder. Det skal der laves om på den næste måneds tid, så jeg kan blive klar til Challenge Aarhus.

Hvornår starter Open Water sæsonen?
Fredagens besøg i Bella giver anledning til ovenstående spørgsmål. Nu synes jeg snart at sommeren gerne må komme. Jeg VIL blive bedre til Open Water svømning i år – basta. Gad vide om 1/4 IM i Haderslev om 14 dage bliver årets første dukkert? Det håber jeg ikke.

Haderslev Triatlon om 14 dage!
Nu vi er ved Haderslev, så har de netop offentliggjort den nye cykelrute. Wuhuhuuuu den er flad og hurtig! En del af ruten er den 5 km lange og meget lige Plantagevej ved Bevtoft. Jeg håber på vestenvind, så man får vinden lige i bagenden på vej hjem derudefra. Jeg glæder mig ihvertfald…

Puuuuh! Det var vist alt for denne omgang… Go søndag derude!

FFD Kralupy Klubduatlon

7 maj

Jeg ved ikke hvad pokker der er sket, men indlægget fra weekendens klubduatlon er pist forsvundet ud i cyberspace. Derfor får I kort et kort referat i billeder. Det var ellers et skidegodt indlæg, hvis jeg selv skal sige det. Teknik og mig er lidt uvenner i disse dage, så det kan være det er derfor.

Næsten sidst efter første løbetur ;)

Næsten sidst efter første løbetur ;)

Alt er godt, på trods af deffekt cykel

Alt er godt, på trods af deffekt cykel

Men her gik det op for mig at jeg ikke var færdig...

Men her gik det op for mig at jeg ikke var færdig…

Og målstregen krydses

Og målstregen krydses

Se skat, jeg løb kun 5.35 min/km på sidste tur.

Se skat, jeg løb 5.35 min/km på sidste tur – for langsomt!!

Og cykelruten var bare op ad og op ad og op ad...

Og cykelruten var bare op ad og op ad og op ad…

Close up af min defekte bremse

Close up af min defekte bremse

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilmelding til Challenge Aarhus- langt om længe

3 maj

Dear Malene Hornhaver Mortensen

Thank you for your registration to participate in KMD Challenge Aarhus on 23/06/2013.

To enable us to provide the best quality of service possible, please make sure that your personal data are correct at all times.

Best regards
KMD Challenge Aarhus

Spinning på viljen

30 apr

Så er der liv på bloggen igen. De sidste dage har programmet stået på fødselsdagsfejring, konfirmation, havegravning og sætning af kartofler (Yes, I am a kartoffelavler-woman). Heldigvis har der også været tid til lidt træning. Ikke helt så meget som håbet, men bedre end ingenting.

I dag var jeg på spinningcyklen igen for første gang i lang tid. Indrømmet, så er det altså ca. 1.000 gange federe at cykle udenfor. Selvom instruktøren er fantastisk og alt det der, så slår det altså ikke en træningstur i den danske natur.

Jeg ved ikke om weekendens havegravning stadig sad i benene, det tror jeg, for der var virkelig INTET at skyde med i dag. Jeg var øm, og min bene var bare generelt smadrede. Så i dag blev det til en ond omgang spinning på viljestyrken. Det endte med at blive helt hæderligt, så jeg klapper mig selv på skulderen her til aften.

I weekenden har vi i vores lille fine triatlonklub FFD Kralupy Tri klubbens første Duatlon-stævne. 5 km løb, 45 km cykling og 5 km løb. Det bliver modbydelig hårdt, men jeg skal gøre alt hvad jeg kan for at vinde blandt pigerne. Taktikken er ved at blive lagt, men holdes hemmelig. Pigerne skulle jo nødigt have alt for stor fordel.

Nu vil jeg bruge resten af aftenen på at lave ingenting og nyde aftenen på sofaen.

 

PS. Det gør ikke ondt at fylde rundt.

En ny AG fejres bedst sådan her:

25 apr

foto

AG 30-34

Den var så tung at jeg blev helt øm i skulderen af at bære den fra bageren og over på kontoret :o)

Udfordringer med Garmins pulsbælte

22 apr

Girls kom hid – jeg har brug for jeres input. Gutter: Hent en bajer og se noget Champions League…

Jeg har i lang tid haft bøvl med mit pulsbælte der tilhører mit Garmin 910XT ur. Det gnaver/skarver/nager(flere dialekter?) lige under barmen der hvor sportsbh’en  Når man bruger pulsbæltet flere gange om ugen, så kan gnavesåret ikke nå at hele mellem træningspassene.

Jeg synes efterhånden jeg har forsøgt alt. Både at stramme bæltet, løsne det, sætte det op under bh’en, lade det blive under. Men intet hjælper. Der er instant gnavemærker hver gang. I længden bliver det en kende irriterende at løbe rundt med.

Hvilken sportsbh bruger i sammen med pulsbæltet? Og har I oplevet at få gnavesår der hvor pulsbæltet sidder?

foto-1

Sådan ser mit gnavemærke ud – Av…

Gutter – hvis I alligevel ikke kunne lade være med at læse med, har I så oplevet problemer med at jeres pulsbælte gnaver?

Dagens løbetur blev iøvrigt 7 vidunderlige kilometer rundt på mit elskede Nørrebro. Skulle hente nogle biografbilletter hos en veninde, og så kunne jeg jo, smart som jeg er, slå to fluer med et smæk. De 7 km blev løbet på under 35 minutter. Taget weekendens træning i betragtning er det absolut godkendt.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 414 other followers